Jeg har endnu ikke nævnt den væsentligste kontrolenhed på hele internettet, nemlig
brugeren.
Når alt kommer til alt, er det jo brugeren der bestemmer om vore frembringelser bliver en succes
eller ej.
Brugerundersøgelser er den bedste metode til at få en pejling på tilstanden af web-stedet,
både når det gælder udseendet og når det gælder brugervenligheden.
En metode at gøre det på, er at sætte en person fra målgruppen til en computer og
lade vedkommende bruge web-stedet. Du skal så kigge brugeren over skulderen for at observere hvordan
vedkommende benytter stedet, kommer videre, læser siderne, finder oplysninger, samt især notere
dig de kommentarer personen kommer med.
Du har selvfølgelig bedt brugeren/testpersonen om at tænke højt inden vedkommende
startede.
På den måde får du et ganske godt indtryk af hvordan stedet virker på en ganske almindelig, uskyldig person som er blevet udsat for din frembringelse.
Hvis du har penge, kan du få........ en test, gennemført efter videnskabelige metoder af et firma som lever af at udføre denne form for undersøgelser. Dialog Design er sådan et firma. Besøg deres web-sted, hvor du kan hente forskellige testresultater. Det er lærerig og interessant læsning.
Under alle omstændigheder er det vigtigt at tage brugeren med på råd, når du laver et web-sted. Det er trods alt brugeren der skal se på skidtet.